Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Gavekort
Gavekort til Sweetdeal
En masse gode oplevelser venter med et gavekort til Sweetdeal – du vælger selv beløbet og gavekortet gælder i 3 år fra købsdato!

Malling Kro

Gourmetophold med 1-2 overnatninger nær Aarhus inkl. 4-retters middag, vinmenu m.m. Pris for 2 personer.

Malling Kro

Gourmetophold med 1-2 overnatninger nær Aarhus inkl. 4-retters middag, vinmenu m.m. Pris for 2 personer.

Malling Kro er et sted, hvor I som gæster med det samme føler jer velkomne i de rare omgivelser og den afslappede atmosfære, hvor personalet altid gør deres ypperste for at give jer en god oplevelse.

 

Malling Kro ligger i hjertet af den hyggelige by Malling, kun 10 km syd for Aarhus og nær Moesgaard Museum, i et roligt og charmerende landsbymiljø, tæt ved skov og strand.

 

Særligt for dette ophold:

  • Gourmetoplevelse i dejlige rammer
  • Hyggelig, moderniseret kro med hjerte på rette sted
  • Kroen ligger kun 10 km syd for Aarhus, og letbanen kører lige uden for døren

 

Vælg mellem følgende ophold:

1 overnatning:

  • 1 overnatning i dobbeltværelse på kroens 1. sal med eget bad og toilet
  • Kroens udvalgte snacks, serveres inden middagen i restauranten
  • 4-retters gourmetmiddag i 5 serveringer med udgangspunkt i sæsonen
  • 4-retters vinmenu, der er nøje udvalgt og afstemt efter middagen
  • Kroens morgenmad inkl. kaffe/te og juice - serveres mellem kl. 8.00 - 10.00

Sweetdealpris  2.195 kr.


 2 overnatninger:

  • 2 overnatninger i dobbeltværelse på kroens 1. sal med eget bad og toilet
  • Middag på ankomstdagen - vælg mellem stjerneskud og kroens schnitzel
  • Kroens udvalgte snacks, serveres inden middagen i restauranten på 2. dagen
  • 4-retters gourmetmiddag i 5 serveringer med udgangspunkt i sæsonen på 2. dagen
  • 4-retters vinmenu, der er nøje udvalgt og afstemt efter middagen på 2. dagen
  • Kroens morgenmad inkl. kaffe/te og juice - serveres mellem kl. 8.00 - 10.00

Sweetdealpris  3.495 kr.

 

Prisen er for 2 personer.

 

Opholdet kan benyttes med ankomst onsdag - lørdag fra den 1. august 2024 til og med den 26. april 2025.

 

Vær opmærksom på, at ankomst ikke er mulig fra den 22. december 2024 til og med den 14. januar 2025, hvor Kroen holder juleferie.

 

OBS. Vi gør opmærksom på, at Kroen kun har 8 værelser, og specifikke datoer derfor hurtig kan blive udsolgt.

 

Tillæg 

Aftales og afregnes direkte med Malling Kro.

  • Weekendtillæg ved ankomst fredage eller lørdage samt  på alle helligdage: 300 kr. pr værelse pr. nat

Tilkøb

Aftales og afregnes direkte med Malling Kro.

  • Eftermiddags kaffe og dagens kage
  • Opgradering af vinmenu
  • Velkomstdrink til snacken
  • Kaffe/the, Petit Four og Avec efter middagen
  • Kroens udvalgte after dinner drinks

 

Restauranten kan imødekomme de fleste allergener, når disse oplyses ved booking af opholdet, og senest ugen forinden ankomst

 

Tjek ind: Fra kl. 15.00 - 17.00.

Tjek ud: Senest kl. 10.30.

 

Malling Kro

Malling Kro har eksisteret siden 1884 og er gennem de sidste mange år blevet nænsomt renoveret til en mere moderne udgave af kroen. I starten af 2021 blev restauranten renoveret, så den nu fremstår med et let, nordisk udtryk, der indbyder til hyggelige stunder - og med en indretning, der passer til køkkenets høje gastronomiske standard. 

 

Kendetegnende for kroen er netop dens kvalitetsbevidste køkken, der skaber moderne dansk gastronomi, lavet på gode råvarer med inspiration fra det franske køkken - serveret med smil og sjæl.

 

 

Kroen er generelt i gang med at gennemgå en større forandring i retning af et mere tidssvarende udtryk. Her vægtes samarbejde med lokale leverandører højt, både når det gælder interiør og det gastronomiske udtryk. I vil på Malling Kro opleve lokalt produceret keramik samt råvarer fra de lokale leverandører, som f.eks. Karensminde, Fru Møllers og andre passionerede landmænd i området.

 

Kroen byder på en skøn terrasse ud mod stationspladsen, hvor både frokost, eftermiddagskaffe og måske et køligt glas rosé kan nydes, når vejret tillader det - ligesom også middagen serveres udendørs i kroens hyggelige gårdhave i de lune måneder.

 

Sådan skal I bo

I kan glæde jer til at træde indenfor på et af de 8 indbydende dobbeltværelser, som alle er beliggende på kroens første sal, og med eget bad og toilet samt gratis wi-fi på alle værelserne.

 

Om området

Malling Kro er beliggende kun 10 km syd for Aarhus. Letbanen kører lige uden for døren og stopper bl.a. ved Bruuns Galleri på Hovedbanegården i Aarhus C og ved Dokk1, som er byens nye havneområde, og som også er et besøg værd.

 

Aarhus kaldes også Smilets By, og det er der er god grund til. Aarhusianernes imødekommenhed kendetegner nemlig Danmarks andenstørste by. I byen har I et væld af muligheder. For de kulturinteresserede er Kunstmuseet ARoS det oplagte besøg.

 

Det Gamle Latinerkvarter er omkranset af smukke gamle, bygninger og derudover fyldt med små kreative butikker med brugskunst og hyggelige fortovscaféer og kaffebarer.

 

Slå jer også ned på en af caféerne ved åen og nyd bylivet og stemningen. 

 

Ca. 10 minutter nord for Malling Kro ligger den arkitektoniske perle Moesgaard Museum, hvor I kan gå på opdagelse i fortiden. Museet er absolut anbefalelsesværdigt. 

 

Anmeldelser

På Tripadvisor og Dinnerbooking har flere begejstrede gæster tilkendegivet deres mening om Malling Kro. I kan læse nogle af de nyeste anmeldelser her:

 

"Dejlig 2 dages ophold

Dejligt 2 dages ophold på den gennemrenoverede kro, hvor alt er lyst og venligt, og som drives af et ungt ildsjælepar, som vil det bedste for gæsterne. Det mærker man tydeligt straks fra ankomsten. Værelset fungerede perfekt, god seng og ingen gadestøj. Herligt med serveret morgenmad med lokale delikatesser i stedet for de evindelige ofte ret kedelige buffeter, som man typisk møder andre steder. Vi mødte kun søde, glade, venlige, imødekommende og nærværende personale. Måltiderne til aften var lavet med stor omhu, dog manglede enkelte retter lige "det sidste touch" rent smagsmæssigt. Vinkortet var relevant og af passende størrelse, og vinen til fornuftige priser."

Anmeldt juni 2024 - Dinnerbooking

 

"Rigtig god stemning

Vi besøgte Malling Kro for anden gang. Også denne gang var det en rigtig god oplevelse. Kroen har et fint køkken, og der er en rigtig god stemning på stedet. Letbanen kører én direkte til Aarhus centrum på 30 min. Når vi en anden gang er på de kanter, vil vi helt sikkert tage endnu ophold på Malling Kro."

Anmeldt juni 2024 - Dinnerbooking 

 

"Vi glæder os til næste gang 

Venlig og kompetent betjening med stor viden og god præsentation af såvel mad som drikkevarer. Meget lækker og velsmagende mad. Vi glæder os til næste gang."

Anmeldt juni 2024 - Dinnerbooking

 

"Fantastisk ophold på Malling Kro

Et virkelig hyggeligt sted med en intim og familiær atmosfære. Fed nordisk stil og meget lækker mad. Spændende, hjemmelavet og veltilberedt. Og engageret præsentation af vinmenu. Ejerne og personalet er meget søde og hjælpsomme.

Anmeldt marts 2024 - Tripadvisor

 

"Kan varm anbefales

Har netop været på forlænget weekend på Malling Kro.
Det kan varmt anbefales. En fantastisk god stemning - man føler sig virkelig velkommen. Rolig atmosfære - betjening i top. Maden super lækker. Meget fint værelse vi boede på.
Kroen ligger lige overfor Letbanen, som kører til Aarhus på en halv time.
Vi kommer helt bestemt igen en anden gang.
Tak til Mie, Nikolaj og Peter for perfekt service."

Anbefalet januar 2024 - Tripadvisor

 

 

 

 

Malling-Kro,-sweetdeal.jpg

Ophold på Malling Kro

Her finder du os

Sweetdeal
Gammel Kongevej 60,16
1850 Frederiksberg C

Tlf: +45 82 82 00 04
kundeservice@sweetdeal.dk
CVR nr: 40066284

Om Sweetdeal

Tilbudsmail